Studerende 2009

Now the next students are on their way out in the big&small? world

 

Cvu rektors besøg på vores vietnamesiske praktiksteder

___________________________________________________________________

Mødet med CVU Sjællands samarbejdspartnere samt danske praktikanter i Hanoi, Vietnam den 7. april 2007

Den 31. marts rejse jeg sammen med seks venner på en 15 dages tur til ’Vietnam fra Nord til Syd’ (Hanoi, Halong-bugten, Sapa, Hue, Ho Chi Min (Saigon) og Mekong-deltaet). Blandt vennerne var Kst. Seminarierektor Hanne Juel Christoffersen fra Ankerhus Seminarium.

 

Den 7. april var sat af som en fridag i Hanoi, men blev tidligt i rejsens planlægning sat af til institutionsbesøg.

Aktiviteterne i Vietnam er forankret i et partnerskab mellem CVU Sjælland og Hanois Pædagogiske Universitet, fakultetet for ” Special education”, Vietnams College for småbørnspædagogik og læring, Wales Universitet, “Teachers Training College” og Amity Institute of Education, New Delphi.

 

Udover dette partnerskab er der en NGO-partner, der driver to institutioner for psykisk udviklingshæmmede børn i Hanoi samt netværksforbindelser til LEV, DANIDA, Dansk-Vietnamesisk forening samt flere enkeltpersoner.

Tovholderne/ildsjælene omkring dette projekt har været og er Lars Røgilds og Tue Sanderhage fra Roskilde Pædagogseminarium.

Dette indlæg er ikke en afrapportering (der vil blive udarbejdet et statusnotat) med henblik på den videre fremtid for projektet, men et indlæg, der beskriver mødet med projektet – et øjebliksbillede fra Hanoi, Vietnam.

Den 7. april 2007 har vi været seks dage i Vietnam og har vænnet os til trafikken og til at man står tidligt op. Vi vil dog først blive afhentet alle syv kl. 10.00 på vores hotel, som ligger i den gamle del af Hanoi, for at blive kørt ud til universitetet.

Det hele går planmæssigt. På universitetet bliver vi mødt af Vice Dean of Faculty of Special Education, Mrs. Thiep, samt repræsentanter for Ha Noi University of Education.

Efter den obligatoriske udveksling af visitkort (det vidste vi godt var en meget vigtig del af besøget) blev mødet indledt med te-servering og nogle meget søde sager.

 

 

Vi havde en drøftelse på ca. 1 time og en rundvisning på en ½ time.

Vi drøftede de internationale relationer mellem CVU Sjælland og Universitetet i Hanoi, herunder status for samarbejdet og den videre fremtid. Det blev også drøftet, hvad vi kan lære af hinanden.

Det var tydeligt, at der var en stor skuffelse hos vores samarbejdspartnere over at Asia Link-ansøgningen ikke var godkendt (herom ved en senere lejlighed) og en forventning til at vi havde midler med fra Danmark. Det havde vi ikke. Men jeg lovede at vende tilbage i løbet af 2 mdr. med bud på det videre samarbejde, herunder finansieringsmuligheder. Mit indtryk er at opbygningen af et fakultet for specialpædagogik er på et meget indledende stadium og det de har brug for er lærere fra Danmark. Der var stor ros til Tue og Lars og de øvrige undervisere fra Danmark/CVU Sjælland, der har beriget dem og udført et uvurderligt stykke arbejde. På dette fakultet har de endnu ingen mulighed for at få et overblik over, hvad det er for et fagområde, de har etableret og hvordan de skal gribe nye tiltag an. De har brug for hjælp fra udlandet. Som de selv udtrykte det: det hjælper ikke at sende medarbejdere fra fakultetet i Vietnam til Danmark. De vil ikke kunne sætte deres erfaringer ind i en ramme i Vietnam. Dertil er forskellene alt for store.

Vi må finde en finansieringsmulighed.

Inden rundvisningen blev der udvekslet gaver under høje hvin. Alle syv fra Danmark fik hver en meget tung glasblok med Hanois Universitet på for- og bagside. Vi havde kongeligt porcelæn til fyrfadslys og en stelton-papirkniv med (det var porcelænet, der udløste de kvindelige hvin). Papirkniven gav vi til den eneste mandlige deltager fra universitet, men vi så, at den endte hos den højest rangerende kvinde.

 

Rundvisningen gav os et indtryk af et nedslidt fakultet, som dog ikke var mere end ca. 10 år gammelt og en i forhold til Danmark ringe standard for computere. Der var et lokale, hvor de studerende i få timer kunne bruge en computer. Vi så et bibliotek, som de var meget stolte af og hvor bøgerne på vietnamesisk efterhånden er udskiftet med engelsksproget litteratur. Men biblioteket bestod af 2½ bogreol inkl. pædagogisk materiale til børn.

Da deres område var specialpædagogik havde de også et laboratorium, hvor der kunne foretages høreprøver. I Danmark havde vi også denne form for laboratorium for mange år siden. I Vietnam er der ret få af dem og de anvendes til høreprøver af børn, som, hvis de er heldige, kommer til fakultetet for at få foretaget disse.

Begrebet handicap og opfattelsen og behandling af handicappede i Vietnam kunne der skrives meget om, men ikke lige her.

Besøget sluttede med den obligatoriske fotografering på hovedtrappen. Herefter blev vi kørt til hotellet igen.

Men vi havde jo en aftale kl. 14.30 med de danske studerende, der var i praktik i en børnehave og i specialcentret Sao Mai samt deres praktikvært fra børnehaven om at mødes på Hoa Sua Restaurant. Vi

kendte den ikke og troede måske en overgang, at vi var inviteret derhen af universitetet, men sådan var det ikke. Så hvad var mere nærliggende: frem med kortet og efter en god spadseretur og af små

snørklede veje, som vi ellers ikke ville have fundet frem til, fandt vi restauranten, beliggende midt i et beboelseskvarter. Restauranten viste sig at være en slags “øvelsessted” for kokke-, tjener- og andre lærlinge.

Vi blev betjent af en masse unge mennesker, supporteret af ’voksne’. Det var bare rigtig godt!

Kl. 14.30 mødte vi de danske studerende i haven samt deres praktikvært. Hun var ledsaget af 7 vietnamesiske medarbejdere og en tolk. Vi fik anvist et mødelokale og fik bestilt softdrinks. Jeg kan anbefale Soda Water med masser af presset lime.

Tre af de fire studerende var fra Roskilde Pædagogseminarium og den fjerde fra Gentofte Pædagogseminarium. To var i praktik i en børnehave og to i specialcenteret. Efter de høflige indledninger og ikke megen visitkortudveksling drøftede vi de erfaringer, som praktikinstitutionerne har med danske studerende og de erfaringer vores studerende har med at være i praktik i Vietnam.

Der var lutter ros til de danske studerende fra praktikværten. Det var en meget fin oplevelse, at høre de erfaringer man har i Vietnam i forhold til danske studerende. Jeg var så stolt over at høre rosen, men også

 

at høre de danske studerendes refleksioner og erfaringer. Det var modne, velovervejede og dygtige studerende, der gav udtryk for de overvejelser og handlinger de havde gjort i de forløbne måneder.

Tak til Annelise, Claus, Pernille og Mikkel for en god oplevelse.

Jeg kan kun anbefale andre danske studerende at tage imod tilbuddet om et praktikophold i Vietnam.

Lidt faktuelt1: de uddannede vietnamesere er læreruddannede. Børnene kommer i “kindergarten” fra de er 3 år og går i en slags “børnehaveklasse” i tre år. De har fag og undervises på et niveau, som vi kender fra børnehaveklassen med opgaver og lignende. Da det var lørdag, vi havde besøgsdag, kunne vi ikke besøge børnehaven. Det har vi til gode.

Men jeg fandt en boghandel med lærebøger og har hjembragt en lærebog i engelsk for treårige med både vietnamesisk og engelsk tekst.

Vores studerende kan give megen erfaring fra Danmark vedr. pædagogisk tænkning og tackling af mindreårige børn.

Fra specialcenteret fik vi oplyst, at man der har at gøre med børn, der har fået diagnosen Downs Syndrom, Autisme eller Damp. Det er noget af en udfordring!

Men også her har de danske studerende udvist en moden og dygtig adfærd. Historien om, hvordan begrebet ” øjenkontakt” kan opfattes viser tydeligt de udfordringer, vores studerende har. De to studerende fortalte, at da de kom til specialcenteret, var det synligt at tidligere studerende havde fortalt om, hvor vigtig øjenkontakt er mellem de ansatte og børnene. De ansatte tog fat i børnenes ansigter, når der ikke var kontakt og tiltvang sig kontakt. Det tog et par dage for vores studerende at lære de ansatte, hvad øjenkontakt egentlig er. I det hele taget var en af udfordringerne for vores danske studerende, at de blev betragtet som specialister og ikke som studerende.

Vores besøg blev afsluttet med overrækkelse af gaver til Hanne og jeg. Gaverne blev givet i taknemmelighed over at have fået lov til at modtage danske studerende og i taknemmelighed over, alt det de havde videregivet af ekspertviden og erfaringer. Vi var meget overraskede, da vi pakkede fire meget store pakker ud, der indeholdt store keramikbilleder på ca. 1,5 meter i højden. Billederne symboliserer de fire årstider. Herudover fik vi gaver til alle syv medlemmer af vores gruppe – alle kunstfærdigt indpakkede.

1 De 4 danske studerende havde lejet et typisk vietnamesisk hus i Hanoi tæt ved Litteraturtemplet til 125 US-dollars pr. person pr måned. En efter danske forhold rimelig husleje, men efter vietnamesiske forhold en helt urimelig husleje, især hvis man kun tjener mellem 60 og 100 US-dollars om måneden. Et vietnamesisk hus har en meget smal facade, ofte bemalet, men er meget dybt uden vinduer. I et sådan hus, hvor de 4 studerende boede, kan der sagtens leve rigtig mange familier og op til 20 personer eller mere. Til gengæld havde de studerende fundet ud af, at hvis de blot sørgede for egen morgenmad kunne de indtage deres måltider ved gadekøkkener til en pris pr. måltid inkl. en sodavand for det, der svarer til kr. 7 pr måltid. Hvis man ofrer 30 kr. på restaurant får man et ypperligt måltid. Hvis man ofrer mere er det den rene luksus. De studerende har en aftale om at arbejde 4 dage om ugen med dagligt merarbejde. Det giver til gengæld gode muligheder for at rejse i Vietnam og se landet.

 

Og hvad gør man så? Takker og takker og tager afsked. Får fat i en taxa til os og alle gaverne. Hjemme på hotellet bliver de sat i depot. Næste morgen er det søndag og vi skal alle med indenrigsfly til Hue. Gaverne kan ikke komme med fly. Transportfirmaer er lukket om søndagen, men det lokale posthus, bemandet af en kvinde, er åbent. Vores to mænd og gaverne blev sat ind i en taxa, som kørte til posthuset og for gode penge blev der med hjælp fra et motorbike-bud anskaffet papkasser, som gaverne kunne være i og efter at der var blevet hævet et par millioner af de lokale penge, blev forsendelsen betalt.

Nu venter vi spændt på, at gaverne kommer til Danmark med skib – om to til tre måneder.

Når de kommer, vil I høre nærmere om det. Det skal fejres med presse og det hele!

Denne beretning er bare én af 14 dages uforglemmelige oplevelser i Vietnam.

Ulla Koch

Kst. CVU-rektor

 

Det internationale hold 2007 første møde med Blogs

I dag starter vi blogundervisningen for de 10 studerende, som tager deres sidste praktik som pædagogstuderende i udlandet. Naja, Charlotte, David og Jesper tager til Vietnam. Søren tager til Ghana, Annika tager til Madrid, Jette til Mexico og Rikke og Catharina tager til New Zealand. Vi håber på denne måde, at kunne informere alle vores øvrige studerende og alle interesserede om hvad de studerende foretager sig i det næste 6 måneder. Det er ligeledes vores håb at de studerende får mange reaktioner på deres blogs.

Fra venstre mod højre:

Jesper, Søren, Jette, Annika, Rikke, David, Naja, Charlotte, Catherina

 

Faglige elementer

Obligatoriske elementer i rejesebloggen. Tidsangivelserne skal overholdes

A: Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet)

– det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er…
– den største faglige udfordring tror jeg bliver …
– den største personlige udfordring tror jeg bliver …
– min største bekymring er …
– Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er …
– Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok ..
– Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket …

B: Institutionsbeskrivelse. (Efter 4 uger)
Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning.

– hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med billeder,
– hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen
– hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål).
– er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra?
– er der forældrebetaling/brugerbetaling?
– Normering

C: Beskriv dine mål. (Efter 6 uger)
Hvad ønsker du at opnå med din praktik, Hvilke mål har du sat dig. Hvilken viden vil du få brug for for at nå dine mål? Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?

D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger)

– hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen
– hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark
– (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet)
– hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere?
– er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger
– hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte
– hvilke sider af læringen lægges der vægt på
– hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig
– hvordan ser en typisk dag – uge ud?

E: Et paedagogisk initiativ. Beskriv de observationer, der ligger til grund for det initiativ du oensker at tage. Beskriv hvilke faglige, etiske og kulturelle overvejelser du har gjort dig. Beskriv hvilken viden du traekker paa i det initiativ du tager. Beskriv udfoerslen og evalueringe deraf. DE FAGLIGE, ETISKE OG KULTURELLE OVERVEJELSER BESKRIVES OG FEED/BACKEN KOMMENTERES.  

F: Indlæg i bloggen (Efter 12 uger)

Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.

G: Om kulturen. (Efter 16 uger)

– hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper – og har det noget betydning)?
– hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)?
– hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det?
– hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv?
– Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinier som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?

H: Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen)

Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet?
– Fx udfra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i?

Hvad har du lært om dig selv?
– På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig?
– hvorledes reagerer du i fremmede forhold
– Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig
– andet

I: Efter hjemkomsten. Afrunding af din blog.
Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.

Roskilde, juni 2009, lro